Book tid til forsamtale her

Selvværd

Hvad er selvværd?

Dit selvværd er din HELT ÆRLIGE mening om dig selv.

Selvværd har du, når du overvejende tænker positivt om dig selv og oplever dig selv som værdifuld – uanset om du også synes, der er noget, du ikke har eller ikke kan.

Positive og ærlige tanker kan f.eks. være:

  • Jeg er OK
  • Jeg er god nok
  • Jeg er noget værd
  • Jeg fortjener…
Tanker som disse, vil du ikke have, hvis du har lavt selvværd

Selvværd og selvtillid er ikke det samme

Forestil dig et hus. Fundamentet er dit selvværd og huset ovenpå er din selvtillid. Et godt, sundt hus er bygget på et solidt fundament, selvværdet. Huset er facaden, selvtilliden. Er den sund og ser den smuk ud? Eller er det bare et “sminket lig”?

Meget kort sagt, så er selvværd det, du ER, mens selvtillid er det, du kan og har.

Du kan sagtens opleve en vis grad af selvtillid, og samtidig have lavt selvværd.

Du kan også møde mennesker, der udadtil virker selvsikre, og som samtidig inderst inde føler sig forkerte og utilstrækkelige. Så er der bare tale om en facade med et fundamentet, der ikke er særligt stærkt eller solidt

Du fortjener et højt selvværd!

Ingen mennesker fortjener et lavt selvværd. Det er heldigvis aldrig for sent at “renovere” på fundamentet. Det kræver lidt arbejde at få et godt fundament, men det giver grobund for et godt og lykkeligt liv.

Du genkender typisk én eller flere af følgende:

  • Du taler og tænker ofte negativt til og om dig selv. F.eks. ”Åhr, hvor er jeg dum”. Du kan også have tendens til at tale grimt om andre, men det er bare dit spejl på, hvad der foregår inden i dig selv.
  • Din indre kritiker fortæller dig hele tiden, at du ikke gør det godt nok, ikke er tilstrækkelig, ikke har værdi, ikke er god nok til…
  • Du bruger måske sætninger som f.eks. ”Undskyld jeg spørger, og det er sikkert et dumt spørgsmål, men…”
  • Du siger helst ikke dine meninger og holdninger højt af frygt for, at andre ikke er enige – og du tør ikke stå ved dig selv.
  • Du søger tit andres anderkendelse for at få bekræftet, at det, du gør og føler, er godt nok.
  • Du roser helst ikke dig selv, da du føler, at du helt sikkert kunne have gjort det endnu bedre.
  • Du har det ikke godt med at være i fokus og slet ikke hvis nogen giver dig komplimenter.
  • Du har svært ved at sige fra. Du tillader, at andre bruger dig, i håb om at få anderkendelse.

“Hvad andre tænker om dig, er ikke vigtigt. Hvad du føler omkring dig selv, er det eneste, der tæller”